Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg
Denne journal er sponsoreret af Once Upon.
Svenske Once Upon har gennem deres intuitive app gjort det nemt at skabe smukke fotobøger, der forvandler hverdagsminder på telefonen til et varigt minde i en bog.
Once Upon tror på, at selv de mest enkle øjeblikke kan rumme dyb betydning, og at skønhed findes i det ægte, ufuldkomne hverdagsliv. Med over 8 millioner downloads på 12 sprog inspirerer Once Upon os til at fokusere på det, der virkelig betyder noget og gemme gode minder for altid.
Frederiksberg, Danmark
"Det var Albus og Hubert der i flere måneder insisterede på, at Otta skulle med ind og bo på værelset" fortæller Sophie, mor til Albus på 9, Hubert på knap 7 og Otta på 1,5 år.
På den måde var beslutningen drevet af børnene selv, og ikke noget Sophie og hendes mand havde tænkt meget over. Men sådan blev det, og nu står her 3 senge– hver seng er en lille privat 'zone' til hvert barn. Resten af værelset er til deling, og her skal tages hensyn til flere forskellige behov og ønsker.
Sparsom plads har gjort, at familien har måtte gentænke opbevaringsmuligheder, bl.a. ved at bruge væggene på en kreativ og anderledes måde.
Se mere af det skønne værelse her, hvor farver spiller en central rolle, og hvor værelset rummer flere behov, samtidigt med, at det har ét fælles formål: At skabe en rolig og tryg ramme for 3 børns søvn, fordybning og hygge.
Et kig ind i værelset og det røde gulv er noget af det første, man ser. Sophie, Albus, Hubert og Ottas mor, elsker farver – særligt dem, der larmer for sig selv eller i kontrast med andre.
To større senge og en tremmeseng står langs tre vægge, og giver hvert barn deres egen lille 'afdeling'. Et tæppe på gulvet binder det hele sammen og giver lidt varme.
Her ses: En lille rød svampelampe, nogle stablede Stapelstein, en raffia kurv, og bogen 'Vores Galakse' foldet som en globus.
Den grønne farve på væggen er endnu et modigt farvevalg, som omfavner hele værelset, og skaber kontrast til det røde gulv.
På sengen ligger en fotobog fra Once Upon, og i hjørnet står en rød svampelampe og giver et varmt lys.
Albus, Hubert og Otta i fotobogen fra Once Upon, som deres mor, Sophie, har sammensat via Once Upons app.
En kommode bruges til opbevaring af tøj. På den står et spil 4 på stribe, nogle ældre kufferter der bruges til opbevaring – se vores udvalg af kufferter her – og en lille sød vugge med fine blomsterdetaljer på.
"Vi prøver at vælge legetøj og ting, der rummer minder og stemning, og det synes jeg, at vi er lykkedes meget godt med på børneværelset".
– Sophie, Albus, Hubert og Ottas mor
Shop Albus, Hubert og Ottas værelse
Shop the style
En vintage knagerække, en vintage sprællemand, samt små broderede navne fra Shop Hubbus hænger på væggen over kommoden. En sød lille bjørn er puttet i den ligeså søde vugge, der har fine blomster malet på siderne.
Bogen 'Vores Galakse' er her foldet ud og stillet på den pude, der er syet specielt til vindueskarmen. Her elsker Albus at sidde og læse.
Udover 'Vores Galakse' fåes bogen også som 'Vores Verden' og 'Vores Sæsoner' og er en smuk illustreret bog med fakta og mange fine detaljer.
Ternede blå puder giver farve til en af de store senge. På sengen ligger også en fotobog fra Once Upon og en blød kaninbamse.
Albus elsker at bygge LEGO. Men sparsom plads, og mindre søskende der elsker at røre, gav udfordringer ift. at opbevare de sæt, han har samlet. Løsningen blev at hænge de færdige LEGO figurer op på væggen ved hjælp af søm. En smart, praktisk og fin løsning.
Med Otta på værelset flyttede også en lang række trædyr ind, som opbevares på en fin træreol fundet brugt. Sammen med en masse dyr står det røde 'Gnome's House' og de blå 'Tower Drops' træblokke.
'Den Fantastiske Bus', familiens ferieminder samlet i en fotobog fra Once Upon og en harmonika står sammen på den lille hylde ved Albus' seng. En lille svampelampe giver tilpas nok lys til, at Albus kan læse om aftenen før han skal sove uden at vække de andre to.
Shop Albus, Hubert & Ottas værelse
