

Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg
Denne journal er sponsoreret af Forlaget Gyldendal.
Gyldendal er Danmarks ældste forlagshus og har i mere end 250 år udgivet bøger, der åbner verdener.
Det er snart tid til at pakke kufferten med dejlige læseoplevelser for hele familien.
Her ses et lille udpluk af et stort udvalg af skøn højtlæsning, som I kan hygge jer med på stranden, i hængekøjen i sommerhuset eller hjemme i sofaen på en regnfuld sommerdag.
De mindste kan tage på eventyr med 'Lille Panda' og gå på opdagelse i 'Den travle by'. Og hele familien kan glæde sig til at tage en tur på de syv have med 'Kalle og Kaptajn Skipper' i en helt ny Ole Lund Kirkegaard-historie, som aldrig tidligere har været udgivet. I kan også læse om, hvordan man er venner på mange forskellige måder og hoppe ombord i ladcyklen, når 'Thit & Suleima' tager ud i det blå.
Rigtig god sommer!
Taarbæk, Danmark
Jakob, 5, og Kamma Marie, 1,5, deler et skønt værelse i idylliske Taarbæk, der ligger ved vandet nord for København.
Møbler, der har fulgt familien længe, fantastiske vintagefund, bløde tekstiler og håndlavede ting giver charme til værelset: Her er der frie rammer og en afslappet tilgang til, at indretningen på ingen måde skal være 'færdig', men tværtimod udfolder sig som børnene vokser.
Gå på opdagelse i det fine værelse her, hvor der gerne må være spor efter leg, og hvor tingene ikke forceres, men tager den tid, de tager.
"Her må gerne være levende, rodet og fuld af spor efter leg", siger Rose, mor til Jakob og Kamma Marie.
Her ses en klassisk guitar ved sengen, på hylden står en rød kuffert (fra et sæt a 3), et knop-puslespil ligger på gulvet og en lille gul kurv står i hjørnet.
Den gamle kommode kommer oprindeligt fra Jakob og Kamma Maries tipoldemor. Nu står den fint her i deres værelse, hvor den bruges til opbevaring af bl.a. tøj.
På kommoden ligger 'Den travle by' fra Gyldendal, et spil skak, et tesæt i kuffert og en stor, rød svampelampe giver et dejligt lys om aftenen.
Et koralrødt skib hænger fra loftet ved dørene ud til haven. Bag skibet, på væggen, hænger to ældre ketchere, der er fundet på et loppemarked.
Jakob er ved at nå en alder, hvor fordybelse fylder mere, og han bruger meget tid ved sit lille bord, hvor han tegner og bygger.
En 'Lille Panda' bog fra Gyldendal ligger på bordet, og ved siden af ses små opbevaringsdåser, der bruges til alt fra små sten til hårelastikker.
Søde lilla shorts, et par Crocs i farven 'Bone', et par kjoler og en flettet kurv – og Kamma Marie er klar til sol og sommer.
Den smukke quilt er håndlavet af børnenes mormor – en personlig gave, som hun selv har designet og givet til hver af sine børnebørn.
I Kamma Maries underste køje ligger bløde bamser og '100 første ord' fra Gyldendal.
Historien fortsættes nedenfor




Bogen 'Kalle og Kaptajn Skipper' ligger på det lille bord. Ved siden af ligger Jakobs papir og vandfarver. Her ses også en lille sød llama og tre opbevaringsdåser – en med sardiner, en med makrel og en med olivenolie.
De to døre vender ud mod haven og kan åbnes helt op, så både luft, natur og sollys kommer direkte ind.
Et sæt á tre røde kufferter ses på hylden over bordet.
Ikke bare et, men to gulvtæpper giver blødhed og farve til værelset. På det blå gulvtæppe ligger et knop-puslespil i træ.
Små kurve er sat fast på køjesengen til bamser. Skab et lignende look med en rattan cykelkurv som ses her.
Over kommoden hænger en Elsa Beskow plakat. Gå på opdagelse i Elsa Beskows illustrationer lige her.
Seneste værelser i vores Journal
Jakob & Kamma Maries Værelse, 5 & 1,5 år
Denne journal er sponsoreret af Forlaget Gyldendal.







