Roberta & Sonjas Værelse, 5 og 2 år

Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg

København, Denmark

Solen stråler ind ad vinduet i lejligheden på 4 sal på Nørrebro, og bringer varme og lys med sig direkte ind i Sonja og Robertas fine deleværelse.

Her har pigerne på snart 3 og 6 år en fin og praktisk højseng, der gør det muligt for dem at sove øverst, og samtidigt have plads på gulvet til leg, krea og opbevaring af alle deres bøger, legetøj og andre ting.

Gå på opdagelse i det lyse og fine værelse, hvor smarte løsninger giver både frihed og plads, og hvor en sød nabo var med til at bringe drømmen om en smuk og funktionel højseng til live.

En vanilla Charlie Chair står i et hjørne ved siden af et lille tørrestativ med fine bøjler på. På stolen ligger en lyserød cashmere sweater.

Det smukkeste lys strømmer ind af de store vinduer og rammer området under højsengen så fint.

Her ses en stor gåselampe, en papier-mache bjørn på væggen, og et Arca bord står midt i værelset. Bordet står på et tæppe fra Mini Knots – se et lignende gulvtæppe her.

Små æsker og en hjemmelavet opslagstavle giver plads til tegninger, billeder, fødselsdagsinvitationer, et fint Elsa Beskow postkort og andre ting, der er værd at gemme.

Alle regnbuens farver i en skøn æske med Rock Crayons, der ligger mellem fingrene præcis som man holder på en blyant – genialt til alle børn, der snart skal starte i skole. På bordet ligger også et kaleidoskop, som også byder på sjov leg med alverdens farver og former.

Pladsen under højsengen bruges til både leg, opbevaring og til fordybelse og krea ved bordet. På gulvet står en raffia kurv – se lignende raffia kurv her – og øverst på reolen har en kaninlampe fundet plads.

Spil, legetøj, udklædning og andre gode sager bliver opbevaret i åbne kurve inde i reolen, bl.a. i den lyserøde kurv fra Rice. Øverst på reolen står en kaninlampe og her ligger også en lyserød børste fra Mason Pearson.

En Elsa kjole hænger på en pink bøjle, mens køkkenet bruges til at lave pigernes ynglingsretter. Det fine picnic sæt med små kopper, en bakke og en tekande er ofte en del af legen.

Bordet under højsengen er bredt nok til at begge piger kan sidde samtidigt, og sammen – eller hver for sig – fordybe sig i en tegning, et dukkehus, et puslespil eller andet. Her er en hyggelig og næsten lidt hulestemning under køjen.

"Vi fik køjesengen af vores søde naboer, hvis børn var blevet for store til den. Den var med til at forme værelset, for nu var der både plads til at lege og til at sove".

– Natascha, Roberta og Sonjas mor

Reolerne på væggen er geniale til at give plads til leg på gulvet, mens pigerne fortsat kan nå både bøger, spil og legetøj. 

Her ses en lille og en stor grå kuffert, en stor gåselampe, en papier-mache maske på væggen, og en raffia kurv i farven 'te' inde i reolen. 

Robertas hyggelige ende af køjesengen med mange, store puder, et par bamser og en bog. Se vores kollektion af bøger lige her.