Styling: Studio Mini
Fotograf: Katrine Rohrberg
København, Danmark
Olga på 6 år elsker enhjørninger, hendes bamser, Sylvanian Families og hendes to små legetøjsundulater, som kan tale.
Olga er også vild med farven blå, og er ikke bange for at sætte sit eget præg på sit værelse i form af klistermærker og små dekorative kunstværker, som hun selv kreerer.
Hylderne er malet i samme farve som væggene, hvilket skaber et roligt udtryk. Her står bøger, legetøj, små kufferter og en Stor Svampelampe. Tæpper på gulvet gør det til et rart sted at lege.
Det bedste ved mit værelse er
alle mine bamser. Og de 2 små legetøjsundulater på hylden, som aber-efter!
Det værste ved mit værelse er
min popcorn maskine. Altså, jeg kan godt lide popcorn, men maskinen laver kun en popcorn af gangen.
Jeg kan godt lide at lege med
mine Sylvanian Families figurer og huse.
Min yndlingsfarve er
blå. Fordi jeg har så mange pæne blå ting, og så kan min mor også godt lide blå.
Højt på min ønskeliste lige nu
er sådan en legetøjsfe, som kan flyve. Jeg har haft en engang, men den gik i stykker og nu ved jeg faktisk ikke hvor den er. Måske min mor ved det?
"Jeg tror jeg vil være babysitter når jeg bliver stor, fordi mange siger, at jeg er så god til babyer og små børn. Men jeg har ikke bestemt mig helt endnu"
– Olga, 6 år
Olgas seng er vintage og på den ligger 2 Strikkede Hvaler fra Creme de la Creme ala Edgar.
I vinduet: Her hænger en ældre guirlande fra Helle Høgsbro Krag (se Flag Guirlanden for et lignende look); i vindueskarmen står Olgas popcornmaskine og en sød, lille lampe. Enhjørningen på skrivebordet har Olga selv lavet.
Olga elsker klistermærker og det ses særligt her på den røde kommode. På toppen af den står en Strikket Kaktus, en opbevaringskasse, endnu en enhjørning og en Liberty Taske.
På væggen hænger et tekstil kunststykke lavet af Helle Høgsbro Krag. Under det står en åben kurv med alle Olgas bamser i, og til højre for den en Raffia Kurv, som også bruges til opbevaring.
Olgas mor har selv syet det fine opbevaringselement, som hænger på væggen. Her har Olga et par små bamser, en bøjle, lidt legetøj og hendes hårbørste.
Meget af Olgas legetøj, inklusiv figurer fra Sylvanian Families, hører til på reolen. En rød Svampelampe står på nederste hylde, og tændes hver aften, når Olga skal i seng.