

Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg
Randers, Danmark
2-årige Elmer og 4-årige Normas værelse er fyldt med farverigt legetøj, fine vintage fund, gule gardiner og hjemmelavede interiør.
Elmer og Norma sover i et andet rum, så værelset her er udelukkende indrettet til leg, og her er alt hvad to små hjerter kan begære af spil, legetøj, kreating og bøger.
Værelset er indrettet i små zoner, hvilket gør, at børnene nemt kan finde frem til det, de gerne vil lege med – og det giver mulighed for leg både hver for sig og sammen.
Kom indenfor hos Norma og Elmer i det varme, lyse værelse, som er én stor invitation til leg.

Med inspiration fra Norma og Elmers vuggestue og børnehave er værelset indrettet i små zoner. Udover at børnene nemt kan finde deres legetøj, giver det også mulighed for, at de kan lege hver for sig og sammen. Næsten alt er holdt i øjenhøjde, så Norma og Elmer kan nå.

Et stort gammelt skab bruges til opbevaring af legetøj, spil, bøger, en elefant sparegris fra Georg Jensen og andre ting, der er sjove at samle på.
De åbne hylder øverst gør det muligt at stille de ting frem, som Norma og Elmer oftest leger med. Tilsammen giver det et fint og farverigt udtryk. På nederste hylde står en fin lille raffia kurv med sommerfugle på, og øverst står flere forskellige spil. Se vores udvalg af spil her.
Shop Norma og Elmers værelse
Lad dig inspirere

Her ses fine vintage fund såsom Kåre Klint bordet, den matchende stol og den gamle plakat fra Københavns Zoologiske Have. På gulvet står en ældre and-på-pind – se vores nye version her.

Små figurer og dyr har plads i det hvide, væghængte vitrineskab, hvor Norma bruger mange timer på at lege og organisere. Ovenpå skabet bruges to dåser til opbevaring af farveblyanter. På væggen hænger en papier-mâché bjørn.

Lyset strømmer ind og rammer låget på en stor raffia kurv, som står på gulvet. Se vores udvalg af raffia kurve lige her.

Et hyggeligt hjørne: Bøger på væggen og bløde puder og madrasser i lag på gulvet. Her elsker Elmer at sidde.
En åben kurv ved siden af madrasserne bruges til opbevaring af bamser og andre dyr, inklusive den strikkede klovn, som er designet af Helle Høgsbro Krag.

Et skønt skab står på den anden side af værelset og har både skuffer og åbne hylder. Her står mere legetøj, Duplo og en masse krea-ting såsom blyanter, tuscher osv.
Fine små tegninger af Norma og Elmer, billeder og fødselsdagsinvitationer har plads på opslagstavlen, som er lavet af Norma og Elmors mor Sofie.

En fødselsdagsring fra Grimm's står øverst på skabet med lys i og nogle af de fine figurer, bl.a. den sorte kat og spøgelset 'spooky'.
"Vi vil gerne indbyde til leg!, og her må man gerne gå på opdagelse."
– Sofie, Norma & Elmers mor

Det store skab er malet i en smuk blå farve, der hedder 'Lulworth Blue' og er fra Farrow & Ball. Den passer flot til den varme gule farve på væggene. Til venstre for skabet hænger to små Babar plakater, indrammet i sølvrammer. Se vores udvalg af Babar plakater her.

En raffia lampe, en stor bane til biler, et legetøjskøkken og de gule gardiner, som Sofie selv har syet – et fint eksempel på de unikke ting, værelset byder på, og som passer sammen på smukkeste vis.