

Styling: Trine Frølich
Fotograf: Katrine Rohrberg
Denne journal er sponsoreret af Once Upon.
Svenske Once Upon har gennem deres intuitive app gjort det nemt at skabe smukke fotobøger, der forvandler hverdagsminder på telefonen til et varigt minde i en bog.
Once Upon tror på, at selv de meste enkle øjeblikke kan rumme dyb betydning, og at skønhed findes i det ægte, ufuldkomne og til tider kaotiske hverdagsliv.
Stockholm, Sverige
Bille på 6 og Mary på 3 deler et funktionelt og smukt værelse i en lejlighed i Stockholm. Alt herinde er bygget op omkring de to børns behov, hvilket ikke er en nem opgave med en aldersforskel på 3 år.
Men med fokus på det gode håndværk, praktiske løsninger og et farvevalg, der binder det hele sammen, er opgaven lykkedes – samtidigt med, at her er ro for øjet og plads på gulvet til leg.
Gå på opdagelse i dette fine deleværelse, og lad dig inspirere af rolige farver, gennemtænkte opbevaringsløsninger og masser af tekstil, der giver en ro, varme og blødhed til det smukke værelse midt i den svenske hovedstad.
Et smukt kig ind i værelset, hvor de naturlige farver og bløde elementer fra de forskellige tekstiler tydeligt ses.
Her ses: To papier-mâché masker på væggen til venstre; en rød panda og en brun bjørn. I midten af værelset står et Luisa bord og to Charlie stole. Ovenpå bordet står et spil 4 på stribe.
De første måneder af Billes liv, skudt på en Iphone og derefter printet til en Once Upon billedbog.
I vindueskarmen ligger brikkerne fra dette fine huskespil i træ, klar til brug.
Skrivebordet er, ligesom alt andet på værelset, bygget til værelset og har rigeligt med plads til både leg og fordybelse. 2 små stole i træ er fundet brugt.
På bordet står tuscher, bøger, og bamsen Raoul. På gulvet står en lille raffia kurv, hvori der opbevares legetøj. Se vores udvalg af raffia kurve her.
Reolen med de åbne hylder er i direkte forlængelse af skrivebordet. Den er malet i samme farve for at give et ensartet udtryk. Reolerne bruges til opbevaring af legetøj, en lille bondegård og bøger – inklusiv flere billedbøger lavet igennem Once Upon's app.
En bog med sommerferieminder fra den græske ø Hydra ligger på en Charlie stol i farven Ocean. Bille og Mary elsker at sidde og kigge i bøgerne med billeder af dem selv og deres familie.
Bag stolen anes den indbyggede bænk foran vinduet. Ovenpå ligger en tyk, blød madras og gør pladsen indbydende og behagelig.
Vores bløde stribede bukser, der er lavet af Italiensk dead stock bomuld, er perfekte til de kommende lange sommerdage. Bukserne ses her i blå, og fås i 5 forskellige farver. Fås også som shorts.
Historien fortsættes nedenfor




På hylden ses en lyserød blomst stearinlysholder, her i brug til at holde på en blå blomst figur. Begge dele fra tyske Grimm's.
En tyk madras ligger ovenpå bænken, der er indbygget foran vinduet. Her leges, læses og hygges hver dag.
De rolige farver og håndlavede detaljer ses uanset hvor man kigger hen.
I loftet hænger en Fem Svaler uro, der bevæger sig smukt og roligt, når luft kommer ind i værelset. På gulvet står et Luisa table i farven vanilla, sat sammen med to Charlie stole i farven ocean. På bordet står et spil 4 på stribe.
Bjørnen Raoul har fået en fornem placering på skrivebordet, midt i mellem farverige tuscher til højre og et klangtræ til venstre.








