København, Danmark
Fotograf: Laura Short
26-årige Anna Maj Arentsen, der arbejder hos Holly Golightly, bor med sin mand Fenar Ahmad og datter Lida midt i København, hvor deres lejlighed fungerer som tryg og rar base for hele familien i den hyggelige vinter- og juletid.
Lida øver sig på at stå selv, mens hun holder fast i en opbevaringskurv. Anna Maj holder et blødt lille kirsebær-rasle-legetøj i sin hånd.
For tiden er jeg optaget
af vinter og jul. I år gik jeg tidligt igang med den helt store oprydning og rengøring - så vores lejlighed er et dejligt sted at være henover december og i juledagene. Jeg elsker i øvrigt jul. For mig er det opsummeret af stearinlys og hjemme hygge med min familie.
Jeg går aldrig hjemmefra uden
mine solbriller og Lidas yndlingsnusseklud.
Jeg foretrækker min morgenkaffe
i spisestuen med udsigt udover Søerne og Dronning Louises bro. Det er så dejligt at stå her og se solen stå op over København med en varm kop kaffe.
Mine tips til indretning af børneværelser
er at bruge farver. Vi elsker farver herhjemme, og jeg synes det giver hygge og charme. Derudover skal tingene være i børnehøjde og let til leg. Lida skal gerne kunne nå og komme til sit legetøj selv. Sidst, men ikke mindst, opbevaring: Kasser, kurve osv. til legetøj. Lida er i øvrigt også vild med kasser, kurve og tasker og synes det er sjovt at fylde dem med ting, og tømme dem igen.
En stor Svampelampe står det klassiske skab. Her ligger også et blødt citron legetøj, en sut og en hagesmæk – og en smuk, ældre træfigur.
Lida i leggings fra Bonton, der er produceret i 100% økologisk bomuld og bløde og rare at have på. De fås i flere farver.
"Jeg elsker at se solen stå op over København, mens jeg drikker en kop varm kaffe."
— Anna Maj Arentsen
Lida holder godt fast i skamlen, hvorpå der ligger et kirsebær legetøj. Til venstre for hende står endnu en Raffia Kurv.
Lida og Anna Maj kigger på verden udenfor.